Sådan bruger du historiske luftfotos som dokumentation ved nabotvist

Står der en hæk, et hegn eller en tilbygning, som du mener står forkert i forhold til skellet, kan gamle luftfotos give et billede af, hvordan forholdene så ud for år tilbage. Både skråfotos og luftfotos taget direkte oppefra kan bruges som dokumentation i en nabotvist, men de skal sættes sammen med matrikeloplysninger for at være præcise. Denne guide viser, hvor du finder historiske billeder, hvordan du kan bruge dem, og hvad du skal være opmærksom på.

Historiske luftfotos af Danmark

I 1954 gennemfotograferede det amerikanske luftvåben Danmark i løbet af tre uger i maj. Omkring 43.000 billeder i målestoksforholdet 1:10.000 blev taget fra fly, og de kan i dag ses på krak.dk. På kortet kan du vælge flyfoto fra 1954 og bruge en skydeknap til at sammenligne med nutidige luftfotos. Det giver et hurtigt overblik over, om en hæk eller et hegn har flyttet sig over tid.

Også Det Kongelige Biblioteks samling ‘Danmark set fra luften – før Google’ rummer cirka fire millioner luftfotos fra perioden 1890 til 2010, med særlig mange billeder fra 1936 til 1992. I modsætning til den systematiske fotografering fra 1954 er der her tale om enkeltbilleder af gårde, jordlodder og byområder. Mange af dem er skråfotos taget halvt fra siden, hvilket ofte giver et mere detaljeret billede af fx et hus end et direkte nedadrettet luftfoto.

SDFI Kortviser og matrikelkort

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) stiller SDFI Kortviser til rådighed som et offentligt kortværktøj. Her kan du slå temaer til, blandt andet Matrikelkort, GeoDanmark Baggrundskort, Historiske baggrundskort, Administrative grænser og Adresser. Ved at lægge matrikelkortet oven på et luftfoto kan du se, hvor skellet ifølge tingbogen ligger, og hvor beplantning eller bebyggelse befinder sig i forhold til det. Det er en forudsætning for at kunne vurdere, om en hæk står på din eller naboens grund.

Kortviseren indeholder også temaer som Danmarks Højdemodel og Landtemaer, der kan være nyttige, hvis terrænforhold eller vandafledning spiller ind i tvisten. Bemærk, at kortet er et planlægnings- og oplysningsværktøj og ikke i sig selv en juridisk afgørelse.

Sådan bruger du Skråfoto

Skråfoto.com tilbyder gratis adgang til skrå- og luftfotos af hele Danmark med søgning, sammenligning og hentning. Når du skal bruge billederne som dokumentation, er det vigtigt at gemme dem med dato og kilde, så det fremgår, hvornår billedet er taget. Søg på din adresse, og se om der findes flere årgange, du kan sammenligne. Skråfotos er ofte lettere at tolke end direkte ovenfra-billeder, fordi de viser facader og højder.

De offentlige beskrivelser af Skråfoto angiver ikke i detaljer, hvordan et eventuelt måleværktøj eller årgangsværktøj fungerer. Hvis du har brug for præcise oplysninger om opløsning, årgange eller måling, kan du kontakte SDFI’s kundeservice på telefon 78 76 87 92 eller på support@sdfi.dk.

Hvad kræver dokumentationen?

Hverken Bolius’ guide eller SDFI Kortviser beskriver, hvilke krav kommuner og sagsbehandlere stiller til luftfotos som bilag i en nabotvist. Før du bruger tid på at samle billeder, bør du derfor spørge din kommune eller en praktiserende landinspektør, hvad der kræves i din konkrete sag. En landinspektør kan også hjælpe med at fastlægge skellet præcist, hvis der er tvivl.

Supplerende oplysninger og faste udgifter

Når du alligevel gennemgår din ejendoms forhold, kan det være nyttigt også at skabe overblik over dine faste udgifter. Hvis du ejer bil og gerne vil kende din årlige bilafgift, kan en italiensk-sproget nettjeneste som Calcolo Bollo Auto give et hurtigt estimat; tjenesten er dog rettet mod køretøjer i Italien og ikke mod danske forhold.

Sådan kommer du videre

Start med at finde din ejendom i et historisk luftfoto fra 1954 eller i Det Kongelige Biblioteks samling, og notér hvordan beplantning og bebyggelse så ud. Sammenhold derefter billederne med matrikelkortet i SDFI Kortviser, og gem relevante skråfotos fra Skråfoto med dato og kilde. Hvis du er i tvivl om kravene til dokumentation, så spørg din kommune eller en landinspektør, før du sender materialet afsted. På den måde får du et mere solidt grundlag for en dialog med naboen eller en eventuel sag.